Live – Mest læste ishockeynyheder

Redaktionen

Så skal skuden vendes White Hawks

Så skal skuden vendes White Hawks

Kun sølle 2 point via en overtidssejr på hjemmebane mod Copenhagen Hockey formåede frederikshavnerne at lægge ind på kontoen i sidste runde, så det gælder for nordjyderne at få vendt skuden. De skriver i deres optakt mod Herning:

Efter en må man sige miserabel 4. runde med kun 2 points på kontoen, skal spillerne nu til at få tanket noget selvtillid inden slutspillet, som i øvrigt teoretisk stadig kan glippe. Copenhagen Hockey som indtager den 9.plads der giver tidlig sommerferie har i øjeblikket 9 points færre end White Hawks på 8.pladsen.

Pointmæssigt var 4. runde en svipser, hvor en straffeslagssejr over Copenhagen Hockey var eneste kamp med points til kontoen. Men når man igen tænker tilbage på hvor mange spillere der har været skadet og man samtidig måtte undvære 4 spillere i 4 kampe på grund af U-20 VM, så er det måske ikke så slemt alligevel. Som cheftræner Henrik Christiansen har udtalt, så har det givet masser af istid til spillere som Christian Chapman, Kasper Kristensen og Lasse Overgaard. Spillemæssigt så det nu heller ikke værst ud, hvor man i flere af kampene med lidt held kunne have fået points på kontoen.

Nu gælder det så kampen i Herning, ikke ligefrem et sted hvor White Hawks har høstet mange points. Dog lykkedes det at vinde første finalekamp sidste år i Kvik Hockey Arena, så hvorfor ikke gøre det igen? Uldjyderne måtte også undvære en hel del spillere til U-20 VM, hvor Herning Blue Fox ligesom White Hawks indkasserede en række nederlag. Nu er de forsvarende mester så blevet ramt på skadesfronten. Marty Guerin, Antti Hölli, Anders Poulsen og Bjørn Østergaard der til sammen har scoret hele 36 gange i denne sæson, er alle ude med skader. Men Blue Fox kan også uden de 4, senest blev det til en flot 5-1 sejr ude over EfB Ishockey i pokalsemifinalen, hvilket rakte til en finaleplads.

Herning Blue Fox har altid haft en stærk hjemmebane, men på det seneste har rævehulen været tilgængelig for modstanderne. I hele 3 af de 4 seneste hjemmekampe har Blue Fox måtte se det gæstende hold rejse hjem med alle 3 points, ikke ligefrem hverdagskost for det midtjyske ishockeypublikum. SønderjyskE, EfB Ishockey og senest Rødovre Mighty Bulls har hentet sejre på henholdsvis 2-3, 2-5 og 2-4 i Herning, hvor hjemmeholdet i de 4 kampe kun har besejret Herlev Eagles. Så der er håb for White Hawks, der er revanchesultne efter 4 nederlag i denne sæson mod midtjyderne.

Det er 2 mandskaber der begge har brug for points, der mødes i morgen. White Hawks for at sikre sig slutspilspladsen og et Blue Fox mandskab der er dumpet ned på 4. pladsen i ligaen. Kan White Hawks spillerne undgå for mange udvisninger, burde det være muligt at lave en overraskelse i kampen. Men det kræver benhård disciplin, hvor samtlige spillere skal yde en holdindsats. Forhåbentlig kan White Hawks få en lignende drømmestart som Rødovre Mighty Bulls fik i sidste uge i Herning, hvor man efter 140 sekunder var foran med 2-0… mindre kan da også gøre det, men det er vigtigt at White Hawks får en god start på kampen.

Hoveddommerne til kampen er Jacob Grumsen og Søren Reis og de sætter kampen i gang klokken 19.00.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder