Der er flere grunde til at Efb vil revanchere sig mod Copenhagen Hockey, ikke bare for det forsmædelige nederlag sidst på hjemmebane de to hold mødtes, men også de to sidste hjemmekampe, hvor EfB har har fæle udfald, hvordan det skal ske skriver de i en pressemeddelse:
EfB Ishockey må fortsat kæmpe hårdt for at finde mentale ressourcer til at spille godt i 60 minutter i en ishockeykamp.
Efter en blændende EfB-indsats i første periode, der kun blev plettet af, at udbyttet af 22 skud mod Herlev-målet kun blev to scoringer, vendte en håndfuld rutinerede ørne anført af Kim Staal på godt otte minutter kampen på hovedet og grundlagde med fire mål i træk 5-4-sejren til Herlev Eagles i tirsdagens opgør i Esbjerg. Skudstatistikken i de midterste 20 minutter blev vundet af Herlev med 21-5, EfB førte udvisningsstatistikken med 6-1.
– Kampens forløb viser, at det er vigtigt at holde skruen i vandet og spille på samme niveau, uanset om man fører med 2-0 eller 4-0. Spillerne blev farvet af den medvind, de havde i første periode, og en skudstatistik på 22-8 i vores favør gjorde os overmodige. Alligevel formår vi at komme ufatteligt stærkt tilbage i tredje periode, dog uden at få tilstrækkeligt udbytte af det gode spil, siger cheftræner Olaf Eller.
Torsdag aften venter endnu et sejt bundhold, Copenhagen Hockey, der i flere faser har sagt farvel til sine udlændinge og fortsætter med at sælge sig så dyrt som muligt mod ethvert hold i AL-Bank Ligaen. De seneste fire kampe er endt med etmåls nederlag, de to seneste på udebane mod topholdene SønderjyskE og Odense Bulldogs. I tre af de fire tætte kampe har fusionsholdet først givet sig i overtid.
– Det bliver en stor udfordring for os, idet Copenhagen Hockey spiller forbandet tætte kampe og har taget point ude mod SønderjyskE, hvilket aftvinger enorm respekt. Holdet har udviklet sig til et hårdtarbejdende kollektiv, der bare arbejder videre trods modgangen. Vi skal præstere en 100 procents indsats for at få point med hjem. Det bliver en kamp over 60 minutter med få mål, forudser Olaf Eller, der i det seneste indbyrdes opgør måtte se sit hold ydmyget med 1-5 på egen is.
Den stærke canadier, Mike Egener, måtte opgive at spille mod Herlev og blev i stedet behandlet for en lyskenskade. Han er også yderst tvivlsom til opgøret i Hvidovre Skøjtehal, og unge Rasmus Vad Christensen vil atter få spilletid.






























