Live – Mest læste ishockeynyheder

Redaktionen

Debat: Noget er ikke rigtigt oppe i Aalborg

Debat: Noget er ikke rigtigt oppe i Aalborg

Det var en chokerende udmelding AaB koncernen kom med i går, hvor man meddelte at Ishockey afdelingen vil blive solgt fra efter sæsonen. Timingen er underlig malplaceret, som andre også har gjort opmærksom på, og flere medier har skrevet at de skulle have ventet til AaB i det mindste havde spillet pokalfinalen.

Man kunne vel vende den om og spørge hvorfor den kommer så sent ? Der er altså ikke ret lang respit at give kommende investorer til at få en ny organisation op at køre og stable økonomien på benene. Der skal findes penge til den daglige drift, og der skal findes penge til en egenkapital i en eller anden størrelse, og så skal der altså også findes et nyt hold, når klubbens forhåndsbudget er godkendt hos unionen. Det er der ikke mange måneder til at få stablet på benene, så det vil være hektiske måneder for den nye klub, som forhåbentlig nok skal finde dagens lys, med mindre, og det kan man formode eller håbe, at der har været arbejdet i længere tid i det skjulte.

Men noget andet skuer i ørene. For AaB is har haft et underskud på 25 millioner de sidste 5 år !! Det er uhørt meget, for det er sket i den tid hvor alle andre klubber har kunnet finde en rimelig balance mellem udgifter og indtægter, og ligger indefor et noget sundere +/- en million. Har man da ingenting lært nordpå?

Noget andet der skuer i ørene er at man på trods af at koncernen yderligere har smidt i gsn. 5 millioner ud til drifts underskudet, så har man endda kunnet se at AabIS, via eksterne sponsorer har kunnet forstærke sig op til slutspillet de senere år, i år endda med 3 spillere. For at skære det ud i pap, så har koncernen måtte dække et stort million underskud, mens group8 har kunnet profilere sig på at forstærke holdet. Men det er altså noget af et forskruet signal, at man trods mega underskud forstærker sig år efter år op til deadline.
Det skriger altså for mig helt til himlen, at det er foregået på den måde, og jeg kan da godt forstå hvis koncernen mener at; så kan Group8 eller andre da overtage det hele. For mig lyder det som en syg kultur. Eller bare at man deroppe i nord ikke har lært en skid, og stadigvæk har været sådan lidt forkælet på andres bekostning. Længere nordpå har man været tvunget til at lære det, og har lært at få sorte tal på regnskabet.

Har du en kommentare om dette indlæg eller andet er det let at skrive til os HER!

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder