Expressens ishockey ekspert Magnus Nyström tipper Peter Regin og Timrå til en topplacering i årets eliteserie. Meget tyder på, at Peter Regin i den kommende sæson kan få en hovedrolle på Timrå mandskabet. Således fortælles det i optakten i Expressen, at Challe Berglund har ændret spilsystemet, så centerne skal involveres mere i spillet. Det betyder altså, at folk som Peter Regin, Riku Hahl, Johan Andersson og Erik Andersson kan forvente at få nogle meget centrale roller på Timrå mandskabet i den kommende sæson.
Magnus Nyström har stor tiltro til Peter Regin og udnævner ham som holdets Skyttekung og giver ham i den forbindelse følgende ord med på vejen:
“Peter Regin kan bli hela elitseriens kung. Vissa matcher i senaste playoff överglänste han både Svartvadet och Sundström”
Det bliver ualmindeligt spændende, at følge Regin i den kommende sæson, hvor der virkelig er store forventninger til den elegante dansker.
Har du glemt hvad han kan, så se eller gense dette dejlige Regin klip fra en af sidste sæsons kampe mod HV71. Klik her og se Regin holde legestue.






























