Det er netop blevet besluttet, at VM i 2013 skal afholdes i Sverige, hvor Stockholm og Malmö bliver spillestederne. I Sverige er glæden naturligvis stor eftersom det endelig lykkedes at sikre sig et VM igen efter at man har forsøgt at ansøge om værtsskabet de sidste fire år.
Generalsekretær i det svenske ishockeyforbund Christer Englund er en glad mand og udtaler til Aftonbladet:
“Det känns som att hockeyvärlden tyckte att det var vår tur att få VM. Sverige har lojala fans som reser runt världen för att se hockey. Nu får de förmånen att se Tre Kronor på hemmaplan. Jättekul”.
Med tanke på de mange store talenter og den positive udvikling i dansk ishockey er det bestemt realistisk, at forventer dansk deltagelse i VM i 2013 og så kan man jo passende håbe på danske kampe i Malmö, som jo næsten kunne blive en rød/hvid hjemmebane.
Hvis man ønsker at opleve VM som tilskuer inden 2013 er der dog flere gode muligheder. Listen over værtsnationer frem til 2013 ser ifølge avisen således ud:
2008: Canada, Halifax og Québec
2009: Schweiz, Bern og Zürich
2010: Tyskland, Köln og Mannheim
2011: Slovakiet, Bratislava og Kosice
2012: Finland, Helsingfors og Åbo
2013: Sverige, Stockholm og Malmö





























