Frederikshavn har sæsonens første hjemmekamp mod de regerende mestre fra Herning.
Det plejer at være nogle meget tætte opgør og det er også en optimistisk Olaf Eller, som byder mestre velkommen.
Frederikshavn fik en flot sejr i Esbjerg, hvor Pisar på flotteste vis holdt målet rent.
Desværre for Frederikshavn, ser det ud til at det kostede to mand til aftenens opgør.
Martin Spanhel og Tatu Backman ser ikke ud til at blive klar, men det vides endnu ikke.
Kasper Pedersen er igen klar efter karantæne, så han er mere end klar efter at få noget istid.
Herning har vundet sine to første opgør, og ligger allerede nu med i toppen, hvor de forventes at forblive resten af sæsonen.
Toivo Suursoo er tilbage for Herning, mens Simon Lorentzen og Jakob Grønnemark stadig er ude med skader. Den nye back Agris Saviels ser ikke ud til at få sin debut i aften, så det må højst sandsynligt vente til fredag mod Hvidovre.
Brian Nørgaard Janum skal sammen med Thomas Lassen og Jan Andersen styre slagets gang.
Vores vurdering af kampen:
Frederikshavn 28%
Uafgjort 20%
Herning 52%






























