Mr Frederikshavn aka Mike Grey meddelte igår, at han igen er til rådighed for det danske landshold, efter at han selv har holdt en frivillig pause i et års tid. Mike Grey, der efterhånden er blevet 32-år, er dog yderst ydmyg overfor sin rolle på landsholdet og det mulige comeback. Således fortæller han til Ekstra Bladet:
“Jeg har sagt til landstræneren, at jeg er klar, hvis han kan bruge mig, men jeg ved også, at der er mange dygtige unge spiller, så jeg forventer ikke noget.”
Om Mike Grey skal have comeback eller om man istedet allerede nu vil begynde at satse på de yngre kræfter kan der være delte meninger om, men under alle omstændigheder er der brug for alle kræfter på det danske landshold, da Danmark på trods af de seneste års store fremgang ikke ligefrem vader i kvalificerede spillere med landsholdsklasse.





























