Live – Mest læste ishockeynyheder

Patrick Andersen

Dansk minister i hårdt angreb på domstol: Bruger sporten som politisk våben

Kulturminister Zenia Stampe kalder CAS-afgørelsen om Ruslands VM-adgang i ishockey for oprørende og dybt forkasteligt og fastslår Danmarks uændrede modstand.

Den Internationale Sportsdomstols (CAS) beslutning om at give Rusland grønt lys til at vende tilbage til store internationale ishockeymesterskaber som VM fra 2027 møder nu også den skarpeste fordømmelse på regeringsniveau.

Kulturminister Zenia Stampe (RV) lægger ikke fingrene imellem og slår fast over for TV 2 SPORT, at Danmarks officielle linje ligger fast trods afgørelsen fra voldgiftsdomstolen:

“Det er oprørende og dybt forkasteligt, at CAS’ afgørelse giver Rusland mulighed for at deltage i internationale ishockeyturneringer, blandt andet VM næste år. Danmarks position er uændret: Rusland har intet at gøre i international sport, så længe landet fører uprovokeret krig mod Ukraine og bruger sporten som politisk våben. Det er ærligt talt fortvivlende at opleve, hvordan store dele af verden ser stort på Ruslands forbrydelser og gør klar til at sluse Rusland tilbage ind i international sport,” skriver Zenia Stampe i en udtalelse til TV 2 SPORT.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder