Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Anders Skou

Ny assistenttræner er på plads i Pirates

Aalborg Pirates er glade for at kunne præsentere, at vi for den kommende sæson har ansat svenske Daniel Johansson som assisterende træner på Piratskibet.

Pressemeddelelse:

Daniel er 31 år, hvilket må siges at være en ung alder på trænerbænken i Metalligaen, men Daniel er ikke gået den “traditionelle” vej til et trænerjob med en lang karriere som spiller på topplan først. Efter flere samtaler med Daniel og hans tidligere klubber i Sverige, er jeg slet ikke i tvivl om at Daniel er den profil vi leder efter til at assistere cheftræner Santeri Heiskanen, udtaler sportschef Ronny Larsen.

Daniel er et trænertalent med ild øjnene og en sult på at opnå store resultater i en ung alder. Han kommer fra at have været assisterende træner for Malmö Redhawks J20 hold i 2 år, og har tidligere været assisterende træner for Rögles U18 og U16 hold.

Igennem hans tidligere jobs hos de unge hold i SHL klubberne, bliver Daniel et helt naturligt bindeled imellem Aalborg Pirates og ungdomsafdelingen hos AAIK, og skal derigennem også være med til at udbygge talentfremstillingen frem mod Pirates.

- Jeg kender flere af de svenske SHL klubber ret godt og jeg ved hvor højt niveauet er fra de helt unge hold, og at deres træningsmoral er enormt høj, så Daniel kan bidrage med meget på et hold som vores, når vi gerne vil spille hurtig og offensiv ishockey, slutter Ronny Larsen.


 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER