Backen skuffede: Vi har modtaget en anmodning om opkøb vi har accepteret
Inden sæsonen startede hentede Västerås Amil Krupic til truppen. Backen har dog ikke levet op til klubbens forventninger, og har ligesom holdet haft en svær periode de seneste måneder.
Derfor vælger klubben nu at løslade den 28-årige fra hans kontrakt:
“Vi har modtaget en anmodning om opkøb af Amil, som vi har accepteret. Vores samlede vurdering er, at det er en god handel for Västerås IK. Sæsonen forløb ikke, som Amil eller vi ønskede, og vi har søgt en god løsning for begge parter, som vi nu er landet i”, fortæller klubbens sportschef Niklas Johansson.
På det seneste har Västerås været meget svingende, men har især været præget af nederlag. Det betyder også, at de lige nu ligger nummer 11 i tabellen og står til at misse en slutspilsplads.
I løbet af sin tid hos Västerås formåede Krupic at notere sig for 4 mål og 3 assists i 35 kampe.