Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Julie Beukel

Canadisk borgmester tøver med at tillade udendørsfest: Vi har en historie fra 1994 og 2011

Vancouver Canucks og Nashville Predators spille i disse dage ottendedelsfinale, hvor Canucks i skrivende stund fører 2-1. 

Men selvom det canadiske hold fører over Predators, har der ikke været nogen større udendørs watch party, som ellers er almindelige i andre canadiske byer som Toronto og Edmonton. 

En af grundene skyldes nok de store udendørsfester tilbage i 1994 og 2011, hvor det resulterede i optøjer blandt de fremmødte fans. Men ifølge byens borgmester, Ken Sim, kan en udendørsfest blive mulig: 

“Kan vi gøre det? Absolut. Kommer vi til at gøre vores arbejde? Absolut… Vi kommer bare ikke til at sige ”Hey, lad os holde en fest. Den her gang bliver det anderledes", fortalte Sim på et pressemøde. 

Skulle det vise sig, at byen kommer til at afholde en udendørsfest under årets slutspil, så kommer det til at blive med større forsigtighed og større sikkerhed end i 1994 og 2011: 

“Vi har en historie fra 1994 og 2011, og vi har været i gang med at gennemgå rapporterne, og hvad vi skal gøre er at sikre, at vi får en sikker begivenhed”, fortalte Sim. 

Hvorvidt der når at blive en offentlig udendørs visningsfest i Vancouver må tiden vise. Den 4. kamp i serien spilles i aften kl. 23 dansk tid.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER