Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Julie Beukel

Cheftræner fyret efter slutspilsexit i ottendedelsfinalen

NHL-klubben Toronto Maple Leafs håbede på, at i år var året, hvor de kom videre fra ottendedelsfinalen. Men som de forrige år, blev holdet sendt på sommerferie efter ottendedelsfinalen. 

Klubben havde ellers presset serien mod Boston Bruins ud i kamp 7, men det lykkedes dem ikke at vinde kampen, og måtte i stedet se Boston tage pladsen i kvartfinalen. Dermed er klubben røget ud af slutspillet i første runde 7 gange de seneste 8 år. 

Som konsekvens af det tidlige slutspilsexit, meddelte klubbens general manager Brad Treliving, at man har valgt at fyre cheftræner Sheldon Keefe, til trods for at han havde 2 år tilbage af sin kontrakt. 

“Dagens beslutning var svær. Sheldon er en fremragende træner og en fantastisk person, men vi er nået til den konklusion, at en ny stemme er nødvendig for at hjælpe holdet med at tage et skridt mod vores ultimative mål”, fortæller Treliving i en pressemeddelelse. 

Keefe har været cheftræner for Leafs siden november 2019, hvor han overtog rollen fra Mike Babcock, der dengang blev fyret. Siden da har Keefe vundet 212 ud af 349 grundspilskampe. 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER