Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

HM

Christopher Frederiksen: Vi må ikke overlade initiativet til dem

Søndag eftermiddag er der atter tid til lokalderby når Frederikshavn White Hawks tager imod Aalborg Pirates.

Det er anden gang i indeværende grundspil at de to hold støder sammen - det første opgør vandt Pirates med 1-0 på deres hjemmebane.

I dagens kamp fejrer Christopher Frederiksen sin kamp nummer 400 i den bedste danske række - noget der i følge White Hawks hjemmeside gør den 29-årige nordjyde stolt.

-Det er da noget jeg er stolt af. Det var jo altid en drøm at komme på førsteholdet, da man startede til ishockey, og at det så er blevet til 400 kampe, er da fedt.

Efter fredagens nederlag til Rungsted skal White Hawks ud og jagte point og her er opskriften stenhårdt arbejde.

-Igen i år, synes jeg at ligaen har taget et step op, og det med at alle kan slå alle igen i år, gør det hele meget spændende. I morgen mod Aalborg skal vi gå ydmygt til kampen, men vi må ikke overlade initiativet til dem. Vi skal ud og arbejde stenhårdt i 60, måske 65 minutter udtaler kampjubilaren til klubbens hjemmeside.

Kampen spilles kl. 15.00 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER