Det var op på hesten igen for Danmarks U18 landshold efter et 1-6 nederlag mod Letland i går, i målet var Renner byttet ud med Tiedjen og Frederik Amondsen var taget ud af truppen pga. sygdom.Kampen var kun 4 minutter gammel, da Anton Linde blev spillet fri på kanten af Mads Klyvø, han trak ind foran målet, men fik en hårdhændet behandling af det norske forsvar, så da han kom på den anden side, var det med skøjterne på samme niveau som hovedet og staven fløj i en helt anden retning, så var stilen ligesom lagt fra det norske forsvar. Norge kom til kampens start ud med stor selvtillid, spillede danskerne dybt i zonen og 6 minutter inde i første periode gav det pote. Norges Elias Vatne kunne krydse igennem slottet og sætte den til 0-1, og så var Norge i gang, 2 minutter senere var det Victor Kopperstad som kunne gøre det til 0-2 på en frispilning fra Rasmus Olsen som lagde en flip pasning ind midt i slottet, hvor der danske forsvar kikkede lidt for meget puck.Danskerne var presset i det meste af første halvdel af første periode, med enkelte chancer på enkeltmands præstationer, men så bryder Damgaard et norsk opspil, finder Bundgaard på kanten som lægger den på bagstolpen, hvor Bjergstad dukker op og styre den ind til 1-2, med 10 minutter tilbage af første periode. Resten af første periode blev lidt mere lige, men den danske 2 kæde viste gode takter og viste, at de tekniske drenge godt kunne være med på det her niveau, Norge havde flere store chancer, men både stolpen og overliggeren hjalp til så stilling forblev 1-2 efter første periode. Anden periode var kun 2 minutter gammel, da Oliver Green finder Oliver Larsen foran mål og så er Danmark helt tilbage i kampen igen, 2-2 og hallen begyndte at røre på sig.Den Norske træner havde stort fokus på, at få sin første kæde hurtigt ind, det var tydeligt når det lykkedes, for der var virkelig niveauforskel på Danmarks 3 & 4 kæde kontra Norges første kæde.Det var som om at Norge fik sat et ekstra gear på efter reduceringen, Norges helt store profil Elias Vatne trak pucken i sideled, satte den lige i masken på Tiedjen, samlede selv returen op og satte den op i nedtaget til 2-3, og bare 2 minutter senere var den gal igen, Norge spiller dybt i zonen og finder en fri Mikkel Erikson på blå linje som sender et slagskud ind ved fjerneste stolpe til 2-4, hvor Tiedjen ikke ser for heldig ud efter som der er frit udsyn.I tiden 27:01 måtte Jesper Bank Olesen ud i 2 minutter for Slashing, bare 1 minut senere var den danske boks fuldstændig rundtosset, efter Norge sender pucken på tværs af slottet og igennem den danske boks, til en helt fri Jørgen Myhre som kunne sætte pucken ind i et helt tomt mål til 2-5, så det var bare at klappe for det var virkelig et flot gennemspillet mål af Norge.Så var det som om Norge satte tempoet lidt ned, Danmark kom lidt mere med i kampen, og spillede sig frem til flere chancer, 34:18 var det Tristan Juul Pedersen som fik en flot pasning på bagstolpen, men en fantomregning af Norges målmand, Amund Martins reder han Tristans kvalificeret skud lige i griberen.I tiden 33:00 måtte Noges Sander Molde ud 2 minutter for tripping, og i det efterfølgende powerplay kunne man virkelig se niveau forskellen på Danmark og Norge, Norges Boks formåede at hold danskerne fuldstændig uden et eneste skud på mål, og lige som udvisning slutte var der et skud fra Oliver Green, blot 10 sekunder senere blev det så til 2-6 til Norge, ved Lukas Finckenhagen med assist fra Elias Vatne, som var aftenens helt store oplevelse, Färjestads årgang 06 profil spiller virkelig på et højt niveau, og med 7 mål og 23 assist i den svenske U20 National række på 39 kampe, kunne man virkelig se hvilket niveau man skal op og spille på, hvis man vil være med helt fremme i international ishockey.
Så tænkte man, at så var den kamp hvis lukket, men et minut før pausen var det Tobis Villadsen som reduceret til 3-6 og så tænkte man at jo jo, det er måske ikke helt slut. Tredje periode kom Danmark igen mere med i spillet, men skarpheden manglede specielt i powerplay, på de første 10 minutter af tredje periode, havde Norge tre to minutters udvisninger, i de 2 første havde danskerne kun et skud på mål. Første gang danskerne fik en udvisning kvitterede nordmændene så, Norges spillede bare virkeligt rutineret, pucken starter ved backen på blå som spiller den ned til Jørgen Myhre, som dækker pucken flot ved, at vende rykken til den danske back og sender pucken imellem benene, på tværs igennem den danske boks til en helt fri Theodor Skjellum-Kokkim som kan lægger pucken ind i et tomt dansk mål til 3-7.Med 4 minutter igen, var det igen den danske 2 kæde som viste målfarlighed Oliver Larsen og Linus Rørt trækker flot Norges forsvar ned i hjørnet og lægger den op til Jesper Bank Olesen, som trækker flot ind i slottet og sætter den ved den fjerneste stolpe til kampens resultat 4-7.Med en skudstatistik på 40-18 var det bestemt ikke ufortjent at Norge løber med sejren, og Flemming Gren og Co må hjem i tænkeboks, for laver man 4 mål i en kamp, men lukker 7 mål ind har man klar noget i det defensive som man skal have fikset.Samtidig bør powerplay også vær en ting som man bør få en snak om, eftersom man ind til videre har haft 6 powerplay i alt i to kampe, uden at få pucken ind over stregen.I morgen står den så på Østrig kl. 15.00 i Gentofte skøjtehal, som burde være en helt anden kaliber, selv om at de er kommet beder ud af de samme kampe som Danmark.