Ehlers med oplæg i Carolinas vilde 9-2-sejr
Nikolaj Ehlers bidrog med en assist i opgøret, hvor hjemmeholdet allerede i første periode lagde solid afstand til gæsterne.
Efter blot 3 minutter og 21 sekunder leverede danskeren oplægget til Jackson Blakes scoring til 2-0. Blake satte Ehlers op, fortsatte frem mod mål og omsatte danskerens returaflevering til en scoring.
Carolina fortsatte målshowet og førte 4-0 efter første periode. Yderligere tre scoringer i anden periode gjorde det til hele 7-0 inden de sidste 20 minutter.
Chicago fik reduceret to gange i tredje periode, men Carolina svarede igen med kampens sidste to mål og satte dermed punktum for en overlegen sejr.
Jordan Martinook og Andrei Svechnikov scorede begge to gange. Med ni mål tangerede Hurricanes klubbens rekord for flest scoringer i en kamp siden flytningen fra Hartford i 1997.
Ehlers sluttede med én assist, ét skud på mål og 15 minutter og 43 sekunder på isen.




























