En forgæves tur endte uforglemmeligt for ung Leafs fan
NHL's grundspil er ved at lakke mod enden, og holdene, der har deres placeringer på plads, er begyndt at spare deres stjerner til det kommende slutspil.
Det var også tilfældet da Toronto Maple Leafs natten til onsdag mødte Tampa Bay Lightning. Her havde Leafs ikke hverken Auston Matthews eller Mitch Marner i opstillingen.
Specielt én fan var skuffet over dette. Den unge dreng Blake var sammen med sin far rejst hele vejen fra Toronto til Tampa med et skilt, der udtrykte ønsket om at se de to superstjerner i aktion. Den skuffede fan blev fanget af tv kameraerne, og Leafs igangsatte herefter en eftersøgning for at finde Blake.
Det lykkedes, og som plaster på såret fik den unge dreng fik muligheden for at møde Matthews og Marner efter kampen, når han nu ikke fik dem at se på isen.
Mødet mellem drengen og de to superstjerner er foreviget i videoen herunder:
Mitch & Auston met Blake 💙 pic.twitter.com/O3OKo4OLHJ
— Toronto Maple Leafs (@MapleLeafs) April 12, 2023