Live – Mest læste ishockeynyheder

Lars Jensen

Et tip fra en tidligere træner førte Flanagan til Odense

Hvordan endte Mike Flanagan i Odense, og hvad håber han at opnå med Bulldogs? Det fortæller cheftræneren om i et virkelig godt interview med Bulldogs TV, der giver mulighed for at komme tættere på manden bag bænken.

Flanagan fortæller blandt andet om sin opvækst i Canada og vejen til Odense. Her spillede klubbens tidligere træner Paul Thomson en rolle. Det var nemlig ham, der gav Flanagan et tip om, at der var et trænerjob ledigt hos Bulldogs.

I interviewet sætter Flanagan også ord på samarbejdet med Anders Førster, som han har mange pæne ting at sige om. Samtidig giver han sit syn på truppen og forventningerne til sæsonen.

Ambitionerne fejler ikke noget. Flanagan har et brændende ønske om at vinde sæsonens sidste kamp, men er samtidig bevidst om, hvor svært det er at nå helt til tops. Der er mange om buddet, og ønsket om at slutte sæsonen med en sejr deler Odense med konkurrenterne.

Bulldogs TV fortjener ros for et interview, der både giver indblik i trænerens baggrund og hans tanker om holdet. Den slags indhold ville vi her på hockeymagasinet ønske, at flere klubber lavede.
Det giver os fans mulighed for at lære personerne bag resultaterne bedre at kende og høre mere end de sædvanlige kommentarer før og efter en kamp.

Se hele interviewet nedenfor.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder