Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Anders Skou

Finsk stjerne tilbage efter mentale problemer

Hans fremtid i klubben er dog usikker

Tilbage i Januar blev den 26-årige finske stjerne, Patrik Laine tilmeldt NHL og NHLPA´s Player Assistance Program. Det er et sted som spillere kan søge hjælp, hvis de oplever problemer. Det kan både være mentale udfordringer, eller problemer med diverse former for afhængighed. 

For finske Patrik Laine drejede det sig om det første. Men her over et halvt år efter er han nu blevet “udskrevet” igen, og er klar til at vende tilbage til træningen. Men hans fremtid hos Columbus Blue Jackets bliver dog meldt som usikker.

Han har ikke præsteret som klubben havde håbet på siden hans ankomst i 20/21-sæsonen. I hans første sæson lavede han 21 point i 45 kampe. I anden sæson blev det til 56 point i lige så mange kampe, og i tredje sæson blev det til 52 point i 55 kampe.

I sidste sæson blev det så kun til ni point i 18 kampe, inden han blev tilmeldt Players Assistance Program.

I de 174 kampe han har spillet for klubben er det også samlet blevet til -58.

Klubben har været åben for henvendelser på ham mens han har været ukampdygtig, men har dog ikke modtaget noget konkret. Nu forlyder det at de vil gå mere direkte ind i forsøget på at få ham traded. På den måde kan de også få frigjort noget cap space. Patrik Laine har på nuværende tidspunkt stadig to år tilbage af sin kontrakt, som årligt koster klubben 8,7 mio. dollars.  
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER