Liiga har sportsligt været regnet blandt Europas stærkeste ishockeyligaer, men økonomisk har de finske klubber svært ved at følge med konkurrenterne fra Sverige og Schweiz.
En væsentlig årsag er ifølge Sportivo TV det finske skattesystem, som gør det markant dyrere for klubberne at sikre sig og fastholde profiler.
I sæsonen 2024 havde blot tre spillere i Liiga en bruttoløn på over 300.000 euro, og alle tre var udlændinge. Den bedst betalte finne var HIFK-profilen Iiro Pakarinen med omkring 272.000 euro før skat.
I Schweiz ser regnestykket helt anderledes ud.
Her ligger finske spilleres nettoløn typisk mellem 240.000 og 310.000 euro, mens de bedst betalte kan komme over 380.000 euro efter skat. Dertil kommer ofte bolig, bil og flyrejser betalt af klubben.
Det betyder i praksis, at en spiller i Schweiz kan få omtrent det samme udbetalt, som han ville tjene før skat i Finland.
Sverige og Schweiz har samtidig særlige skatteordninger, der gør det lettere og billigere at hente udenlandske profiler. I Sverige kan en udenlandsk spiller ifølge mediet være omfattet af en mere lempelig beskatning i op til fire år.
Finland har ikke en tilsvarende langsigtet ordning. Den reducerede såkaldte kunstnerskat gælder som udgangspunkt kun ved ophold på højst seks måneder.
Hvis en finsk klub vil sikre en spiller en nettoløn på 200.000 euro, kan den samlede udgift derfor overstige 400.000 euro. En svensk klub kan levere den samme nettoløn til en væsentligt lavere samlet omkostning.
Forskellen kan ses på spillermarkedet.
Jesse Puljujärvi og Sakari Manninen spiller nu for Genève-Servette, mens Arttu Ruotsalainen er fortsat til EHC Kloten efter tidligere at have spillet i SHL.
Tim Söderlund er skiftet fra KalPa til Linköping, Matias Mäntykivi fra Ilves til Växjö Lakers, mens målmanden Emil Larmi har spillet flere sæsoner i Sverige og åbent fortalt, at han kan tjene betydeligt mere dér end i Finland.
Udviklingen betyder, at Liiga i stigende grad må erstatte etablerede profiler med yngre og mere uprøvede spillere eller udenlandske spillere fra et lavere lønlag.
Andelen af udlændinge i Liiga er ifølge Sportivo TV steget fra omkring 14 procent til cirka en fjerdedel af samtlige spillere.
Det betyder ikke nødvendigvis, at Liiga er blevet en dårlig liga, men de finske klubber kæmper med en strukturel økonomisk ulempe, som er vanskelig at løse alene gennem sportsligt arbejde.
