Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Jakob Emil Kristensen

Florida-kaptajn skadet i finalesejr

Alexander Barkov måtte halvvejs inde i tredje periode forlade kamp to i finaleserien.

Florida Panthers kunne ved slutfløjt natten til tirsdag juble over en 4-1 sejr og en 2-0 føring i finaleserien mod Edmonton Oilers. 

Der var dog et enkelt skår i glæden.

Halvvejs inde i tredje periode blev holdets finske kaptajn, Alexander Barkov, tacklet af Edmontons Leon Draisaitl og vendte ikke tilbage. Draisaitl modtog en to minutters udvisning for situationen, som du kan se nederst i artiklen.

“Jeg synes ikke, der var noget grimt ved det. Måske rammer jeg ham lidt højt, men jeg havde ikke nogen planer om at skade ham, eller noget i den stil,” fortæller Draisaitl til NHL's hjemmeside. 

Det er endnu uvist om Barkov bliver klar til kamp tre, som spilles natten til fredag i Edmonton. 

Alexander Barkov blev fornyeligt kåret som NHL's bedste defensive angriber og høstede store roser i seriens første kamp.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER