Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Julie Beukel

General manager forsvarer NHL-stjerne: Vi skal hjælpe ham

For 3. år i streg røg Los Angeles Kings ud af NHL's slutspil i ottendedelsfinalerne. I år røg de ud, efter Edmonton Oilers slog dem 4-1 i serien. 

Efter klubben røg ud, har der været flere diskussioner om Pierre-Luc Dubois og hans middelmådige sæson hos den californiske klub. Her havde Kings' general manager givet afkald på Gabe Vilardi, Alex Iafallo og Rasmus Kupari samt et draftvalg i 2. runde for at hente Dubois fra Winnipeg Jets. 

Dubois var ikke i nærheden af at leve op til det niveau, klubben forventede af ham. I løbet af grundspillet blev Dubois noteret for 16 mål og 24 assists i 82 kampe. Derudover blev han kun noteret for 1 mål og de 5 slutspilskampe. 

Den manglende spillekvalitet gav anledning til diskussioner om, hvorvidt klubben ville være klar til at købe Dubois ud af hans 8-årig kontrakt, der har en værdi af $8,5 millioner pr. sæson. 

Men nu tager klubbens general manager, Rob Blake, Dubois i forsvar: 

“Vi skal via trænerne hjælpe ham med at blive mere involveret i spillet”, fortalte Blake under en pressekonference ifølge reporter Russell Morgan.

Dubois selv er heller ikke bekymret for, at han skulle blive købt fri af sin kontrakt: 

“Det kan jeg ikke være, det er ude af mine hænder. Jeg har en stærk tro på, at alting sker af en grund…”, fortalte Dubois under en pressekonference. 

Indtil videre har den canadiske stjerne mere end 500 NHL-kampe på CV'et, hvor han er noteret for mere end 300 point. Hans bedste sæson var sidste år hos Winnipeg Jets, hvor han blev noteret for 27 mål og 36 assists i 73 kampe.
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER