Genoptræning hjalp ikke: Forventes ude i yderligere 2 måneder
Da Vainio blev skadet i kampen mellem Södertälje og AIK den 27. oktober 2023, faldt backen pludselig sammen i smerter. Det viste sig efterfølgende, at finnen havde pådraget sig en lyskeskade.
Den første melding lød på, at han ville være ude til efter nytår, men nu kommer klubben med dårligt nyt.
Vainio har lidt et tilbageslag i genoptræningen, og det betyder nu, at han er tvunget til at gennemgå en operation, for at kunne overkomme skaden. Operationen og den efterfølgende genoptræninger betyder, at Vainio kan risikere at være ude i op til 2 måneder yderligere.
“Desværre har genoptræningen ikke givet det ønskede resultat og det er derfor truffet beslutning om, at Veeti, i dag mandag d. 8/1, skal opereres. Det vurderes herefter at holde ham ude af spillet i yderligere 6-8 uger”, fortæller klubbens fysioterapeut Adam Isik på klubbens hjemmeside.
Indtil videre har den 26-årige finne spillet 11 kampe, og er noteret for 0 point.