Live – Mest læste ishockeynyheder

Magnus Christensen

Gustav Nielsen efter dramatisk sejr: “Jeg synes, vi spiller godt lige nu”

Frederikshavn White Hawks snuppede tirsdag aften en dramatisk og hårdt tilkæmpet 4-5-sejr på udebane mod Rungsted Seier Capital. Efter opgøret satte Frederikshavns Gustav Nielsen ord på præstationen.

Da den profilerede back efter tirsdagens målrige affære talte med Direktesport, var den rutinerede svensker rigtig glad for sejren, selvom han ikke mente, at holdet leverede sin bedste præstation.

– Jeg føler ikke, at vi spiller vores bedste kamp, men vi arbejder virkelig hårdt. Jeg føler, at vi har noget at holde fast i, vi arbejder sammen og gør det, vi har aftalt – og så når man langt, fortæller Gustav Nielsen.

Med sejren over Rungsted Seier Capital har vendelboerne nu vundet tre kampe i træk. Det har givet selvtillid og spilleglæde, og blikket er allerede rettet mod næste kamp mod Odense Bulldogs.

– Jeg glæder mig til at spille kamp. Jeg synes, vi spiller godt lige nu, så jeg glæder mig, udtaler Gustav Nielsen.

Frederikshavn White Hawks spiller næste kamp mandag den 14. september kl. 19, hvor Odense Bulldogs venter.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder