Live – Mest læste ishockeynyheder

Lars Jensen

Herlev tager til Belfast kort før ligastart – derfor giver det mening

Mens de øvrige Metal Liga-hold tager hul på sæsonen, rejser Herlev Eagles i weekenden til Nordirland for at spille to træningskampe mod Belfast Giants.

Turen betyder, at sidste sæsons DM-sølvvindere først tager hul på Metal Ligaen onsdag i Esbjerg, men Belfast-turen handler om mere end blot de sidste forberedelser på isen.

Herlev står potentielt foran en lang sæson med både Metal Liga, Continental Cup og muligheden for Final Four, og samtidig skal turen bruges til at ryste den nye trup yderligere sammen.

General Manager Guillaume Doucet fortæller til HerlevSporten.dk, at netop sammenholdet er en vigtig del af turen.

– Den skal bringe holdet sammen. Det er en god mulighed for at styrke holdet i nogle nye omgivelser. Det er godt og positivt med den tur, men selvfølgelig med endnu en rejse i november og forhåbentlig en tur i januar, hvis vi kvalificerer os til finalen, og måske også Final Four-slutspil, så bliver der meget hockey, fortæller Doucet til HerlevSporten.dk.

Herlev spiller i Belfast fredag og søndag, inden fokus rettes mod Metal Liga-premieren på udebane mod Esbjerg Energy.

Kilde Herlevsporten.dk

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder