Hjemvendt Herning-goalie: Vil aldrig glemme at Esbjerg gav mig chancen
I var tæt på mesterskabet i sidste sæson, men måtte se det glippe til sidst. Hvilken følelse stod du tilbage med bagefter. Hvad manglede i?
Selvfølgelig var det ikke sjovt at se SønderjyskE stå og løfte pokalen i Esbjerg. Så jeg var selvfølgelig mega skuffet efter kampen! Det er svært lige at sige hvad vi manglede……. udover to sejre mere naturligvis
Efter sæsonen var du med til VM, hvor du også fik hele kampen mod Finland. Hvad var det for en oplevelse?
Kæmpe oplevelse at repræsenter Danmark på den største scene! Det er noget af det største man kan opnå, og jeg prøvede bare at nyde øjeblikket, og heldigvis leverede jeg nogenlunde da jeg fik chancen!
Efter flere gode år i Esbjerg drager du nu videre. Hvad vil du særligt huske fra din tid I Esbjerg?
Det er svært at nævne en specifik ting jeg vil huske! Men det at Esbjerg gav mig chancen i sin tid, hvor jeg faktisk overvejede at stoppe med hockey, er noget jeg ikke glemmer! Det danske mesterskab i 16/17 sæsonen er også svær at glemme! Men tror det jeg vil huske bedst er alle de gode mennesker jeg har mødt i min tid i Esbjerg. Mine gamle holdkammerater, trænere, frivillige og fans! Alle har bare været venlige og støttende igennem mine 6 år i klubben!
Har du en hilsen til klubbens fans?
Tror egentlig bare gerne jeg vil sige tak! De har altid bakket holdet og mig op, både i medgang og modgang! De havde en stor betydning for at vi gik så langt som vi gjorde sidste sæson!
Du vender langt om længe hjem til Herning igen. Hvad er dine tanker bag det skifte?
Uha, der er mange tanker bag det skifte. Men i og med jeg er fra Herning, har jeg altid haft lyst til at repræsenter byens hold! Jeg synes det er et spændende set up der er i Blue Fox, som jeg godt ville kunne udvikle mig mere i! Samt jeg gerne ville tættere på min familie!
Hvor mener du stadig at du kan forbedre dig som målmand? Er der specielt et eller to områder du tænker?
Tror på at man altid kan forbedre sig. Jeg er sjældent helt tilfreds med mine præstationer, da jeg er meget kritisk over for mig selv! Men nu skal jeg jo ikke udstille alle mine svagheder her på hockeymagasinet😄 Men hvis man kigger på statistikkerne, skal jeg nok lige arbejde lidt på at få lukket mellem benene
Der skal lyde en stor tak til Mathias for at tage sig tiden til at svare på vores spørgsmål. Også selvom vi faktisk måtte vente over tre uger før vores henvendelse blev besvaret 🤪 Velkommen hjem til Herning, og god vind i den kommende sæson.