Live – Mest læste ishockeynyheder

Anders Skou

Højt at flyve…..Vicemestrenes vilde fald

Sidste sæson var de en sejr fra at blive mestre. I dag indtager de sidstepladsen og taber den ene kamp efter den anden

En sejr. Det var alt hvad finske KooKoo manglede i sidste sæson, for at sikre sig klubbens første mesterskab, i den bedste finske række nogensinde. I finalen mod Tappara vandt holdet de to første kampe. Derefter tabte man så to, inden man vandt den femte, og dermed bragte sig på 3-2.

Men nederlag i både kamp seks og syv. Kampe der begge blev tabt med blot 2-1, betød altså at man måtte nøjes med sølvmedaljer. Det gav dog forhåbninger frem mod denne sæson.

Men her blot halvanden måned inde i den nye sæson, ser det hele næsten ud til at være tabt på gulvet. For klubben fra byen Kouvola har mildest talt fået en mareridtslignende start på sæsonen.

Den 19. august spillede de deres første træningskamp, og her blev det til en sejr på 4-1 over Lahti Pelicans. Herefter fulgte så fire nederlag i træk, inden holdet rejste til Herning, for at møde Herning Blue Fox i Champions Hockey League. En kamp som den finske klub vandt med 5-2. Den kamp blev spillet den 4. september, og det er også den hidtil seneste sejr som holdet har hentet.

De har altså siden da spillet 12 kampe i træk, og tabt dem alle. 10 af dem er tabt i ordinær tid.

Så tager man alle deres kampe i denne sæson. Både træningskampe, CHL og Liiga, så har de spillet 18 kampe, og tabt 16.

Det betyder også at de finske vicemestre i den hjemlige liga indtager sidstepladsen, med blot et point efter 10 kampe, og en målscorere på 18-46. Der er stadig lang vej tilbage af sæsonen, men virkeligheden er, at de lige nu har ni point op til en placering der ikke betyder nedrykning, og 12 point op til playoff.

I CHL står de heller ikke til at gå videre. Her har de fire point, og mangler i deres to sidste kampe, Klagenfurt fra Østrig, samt tyske Mannheim.

Så hvis der ikke snart kommer gang i holdet, så kan ordsproget, “Højt at flyve. Dybt at falde”, i den grad blive aktuel for KooKoo, som har været en del af Liiga siden sæsonen 2015/2016.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder