Hvor blev de af?:Henning Ludvigsen

”Hvad mon der egentlig blev at ham, stjernespilleren fra de gode 90’er hockey dage?”

Hockeymagasinet har Interviewet flere af ishockeystjernerne fra dengang, som vi bringer i løbet af de næste par uger.

 Vi lægger ud med Henning Ludvigsen som mange nok kan huske, han spillede bl.a. i både AaB og Herning.

Du har haft mange store oplevelser med Hockey, men hvilke er den eller De største på klubplan?

Min største oplevelse på klubplan må vel være de to danske mesterskaber jeg vandt med Herning. Det første på hjemmebane var selvfølgelig det største, men jeg må da indrømme at det mærkede godt i maven da vi vandt på Esbjergs hjemmebane. Dem der fulgte med i ishockey i 90´erne mindes jo nok en snert af nerve, når der var lokalopgør mellem Herning og Esbjerg.  

Og på landsholdsplan?

Jeg har jo desværre aldrig været så heldig at prøve at spille i A-gruppen hvilket alle ved jo er et helt andet set-up end B-gruppen for slet ikke at snakke om dengang vi var helt nede i C-gruppen. De største oplevelser var vel muligheden for at spille sammen med dem som til dagligt spillede i udlandet. Specielt de gange jeg har spillet sammen med Heinz, har været en god oplevelse. Han var i sin egen liga dengang.

Hvilke af de spillere, du har spillet sammen med har gjort størst indtryk på dig?

På klubplan er der ingen tvivl om at Todd Björkstrand er den mest karismatiske og seriøse jeg har spillet sammen med. Han forventede at alle gav sig 100 % og var det ikke tilfældet så skulle vi nok få det at vide.

På landsholdet må det helt klart være Heinz og Ivan Hansen. 

Ivan havde både dansk og svensk pas og man undersøgte muligheden for at han kunne spille på det danske landshold hvilket dog aldrig blev til noget. Jeg blev smidt ind i en kæde med de to og det var som at komme i ishockeyhimlen, når jeg ser tilbage på den turnering, så gik det nok lidt for hurtigt for mig

Hvem var efter din mening den bedste spiller i ligaen, da du spillede på top niveau

Der har været mange gode spillere i den danske liga dengang jeg spillede. I 90érne kom der en del russere til landet hvor Bragin vel var det største navn af dem alle.

Herning trak også den tidligere NHL-profil, Petri Skriko op af hatten i 1993 men overall så må jeg give titlen som den bedste spiller til Todd Björkstrand. 

Han er uden sammenligning den der har betydet mest for en klub i dansk ishockey.

Du var både elsket og hadet af fans’ne

Hvordan påvirkede det dig at der blev råbt og  sunget om dig?

Jeg må indrømme at jeg sjældent har lagt mærke til de tilråb der er kommet, specielt når vi spillede på udebane. Selvfølgelig har der været perioder i ens liv hvor man er mere sårbar og når udebanefansene bruger personlige tragedier eller nedture fra ens privatliv, så kan det da ikke undgås at påvirke en.

Omvendt så kan tilråb selvfølgelig være med til at sætte en op til kampen.

Vi lever lige nu i en verden hvor man ikke må sige ret meget før det krænker nogen og jeg er helt med på at vi skal behandle alle pænt og ordentligt. Dog tænker jeg at det er godt at det røde slips (fangruppe i Aab i den gamle hal på Østre Alle) ikke eksistere den dag i dag da deres tilråb nok ville danne grundlag for en diskussion eller to i dagens Danmark

Hvornår spillede Du din sidste kamp på topplan og kan du huske følelsen?

Jeg spillede min sidste kamp i 1999 og efter en skuffende sæson, hvor hverken holdet eller jeg selv havde fået et godt resultat så tænkte jeg at det var tid til at stoppe. Jeg havde på det tidspunkt døjet med skader i begge knæ og kunne ikke præstere på et niveau jeg kunne være bekendt så derfor blev det enden. Jeg skulle nok være stoppet et år før.

Efter endt top hockey karriere, har du haft noget med hockey at gøre?

Efter 1999 holdt jeg et par års pause fra hockey og spillede kun en smule old boys hockey.

I 2005 spurgte Thomas Englund, som dengang var træner for 1. division om jeg og et par andre ældre 1. holds spillere kunne komme og træne lidt med, da han havde lidt problemer med de unge spillere på holdet. Det endte med at vi spillere ca. halvdelen af sæsonen med dem og blev dansk mester ved at slå Amager i finalen. 

På det tidspunkt spillede Ageev i Aab og han havde en søn der på det tidspunkt var 16 år. Ham havde jeg æren af og spille i kæde med, med en aldersforskel på 23 år.

Jeg har endvidere været ass. Træner for AaB’s u-17 hold i fire år indtil jeg desværre ikke kunne finde tiden til det mere.

Har du spillet på lavere niveau eller dyrket en anden sportsgren?

Jeg har aldrig dyrket andre former for sport og når vi spillede fodbold til sommertræning så var jeg altid blandt de sidste til at blive valgt. 

Jeg har kun spillet ishockey med en der var dårligere til fodbold end mig selv og det var Todd Bjørkstrand.

Hvad har Du beskæftiget dig med siden?

De sidste 23 år har jeg arbejdet med unge mennesker der af forskellige grunde ikke kan bo hjemme ved deres egen familie. Ud af de 23 år har jeg haft min egen private døgninstitution de sidste 12 år.

Følger du med i ishockey idag?

Jeg følger selvfølgelig stadig med i ishockey. Jeg ser alle Pirates hjemmekampe og nyder det hver gang jeg er i hallen. I Aalborg har vi oprettet Old Players Lounge som er en forening for alle der enten har spillet på 1. holdet i Aalborg eller på anden måde har haft tilknytning til 1. holdet som holdleder, materialemand eller lign. Jeg er lige kommet i bestyrelsen og glæder mig til at være med til at skabe et forum hvor alle vi ”gamle” kan mødes og snakke om gamle dage. Indtil videre er vi ca. 90 medlemmer og foreningen vokser fra dag til dag. En af de ting vi p.t. arbejder med, er at lave en Old Boys cup i Aalborg i starten af næste sæson for alle de hold i Danmark der har lyst og forhåbentlig krydret med et par udenlandske hold.

Hvad tænker du om niveauet idag kontra da Du selv var aktiv, både på klubplan og landsholdsplan?

Niveauet i dag er jo noget helt andet end da jeg spillede. Spillet går meget hurtigere, de løber meget mere på skøjter end vi gjorde tilbage i 90érne.

Jeg tænker at spillet var lidt mere brutalt i gamle dage. Dengang var der jo næsten altid garanti for at en spiller blev hjulpet af banen for en tackling, han ikke lige så kom, eller en sen tackling ude ved banden. Jeg er tilhænger af måden de spiller på i dag, men syntes der mangler individualister som der var i gamle dage.

Man skal også huske på at i gamle dage der havde 95 % af holdet fuldtidsarbejde som de skulle passe ved siden af deres ishockey hvilket selvfølgelig spillede ind i forhold til kvaliteten.

På landsholdsniveau er vi jo på to forskellige planeter i forhold til da jeg spillede på landsholdet. Vi spiller sammen med de bedste i verdenen og vi overrasker tit positivt, på trods af hvilken lille ishockey nation vi er.

• Har du et bud på en dansk mester og hvorfor?

Jeg kan jo kun pege på Pirates som mesterskabs favorit sådan som det ser ud lige nu. De har været overlegne indtil videre i denne sæson. Men som alle der kender til ishockey også ved, så kan det hurtigt gå den anden vej og der må vi sige at det ser ud til at Frederikshavn står stærkt i år.

Den sidste kamp jeg så i Aalborg var mod Herning og selvom de ligger sidst i tabellen i skrivende stund, så har de holdet til også at blande sig om mesterskabet. Jeg er måske lidt farvet på den konto men jeg håber altid på at Herning klarer sig godt, da jeg jo havde mange gode år i klubben. De har altid behandlet mig godt.

Sidste hold i top-4, i striden om mesterskabet i år, må være de forsvarende mestre fra Rungsted som ser ud til at være kommet i gang efter nogle hårde kampe i CHL.

Hockeymagasinet siger tak til Henning Ludvigsen for at deltage og for lån af billede