Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Anders Skou

Hvilke danske spillere søges der egentlig mest på?

Igen har vi taget fat i vores gode venner fra eliteprospects.com

Forleden dag bragte vi her på Hockeymagasinet en artikel om, hvilke danske klubber der blev søgt mest på, på eliteprospects.com. Artiklen kan læses HER 

Nu prøver vi at gå ned af samme vej, denne gang er det bare med fokus på den enkelte spiller. Hvilken dansk spiller har flest søgning, og hvilken aktiv dansk spiller i Metal Ligaen har flest? Det kan i få svar på her.

Lad os hurtigt lige igen starte med det store udland. Alle snakker om Connor McDavid. Verdens måske bedste ishockeyspiller. Hvor mange har søgt på ham? Her er svaret 3.794.436. 

De sidste 10-15 år er det dog hovedsageligt navne som Sidney Crosby og Alex Ovechkin man har snakket om. Her er der søgt henholdsvis 2.163.414 og 2.348.144 gange. 

Hvad med legenden over dem alle, Wayne Gretzky? Her skal vi faktisk helt ned på en 15.plads, med “kun” 1.539.063 søgninger.

Men op til toppen igen, for McDavid, Crosby og Ovechkin er faktisk kun nr. to, tre og fire. For på en suveræn førsteplads finder vi årets rookie i NHL. Connor Bedard, med vilde 4.496.480 søgninger.

Nu retter vi fokus mod Danmark, og danske spillere. Tager vi lige hurtigt en dansk top 5. Så ser den således ud.

  1. Nikolaj Ehlers - 471.138
  2. Mikkel Bødker - 371.195
  3. Nicklas Jensen - 356.492
  4. Frederik Andersen - 354.720
  5. Oliver Bjorkstrand - 353.017

Herefter følger, lidt overraskende faktisk Nikolaj Meyer, før navne som Frans Nielsen, Peter Regin, Lars Eller, Joachim Blichfeld og Oliver Lauridsen. 

Ikke så overraskende er det, at den aktive Metal Liga-spiller med flest søgninger er Phillip Larsen, med 255.755 søgninger. Hans fortid i NHL og KHL sætter her tydeligt sine spor.

Tager vi så en spiller, som ikke har en fortid som ham, så er det Patrick Bjorkstrand som har flest, med 227.864 søgninger.

Lidt overraskende må det også siges at være, at Jesper Jensen fra Frederikshavn, med sine 228.254 søgninger, faktisk er søgt på hele 81.890 flere gange, end der er søgt på Jannik Hansen.

Der er i alt 4687 danske spillere, og der i blandt mange som man næsten helt har glemt. Er der en spiller i gerne vil finde, så kan hele listen findes HER. Så er det bare at begynde og lede 😊


 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER