Tiden som udlandsprofessionel i finske SaiPa blev langtfra den succesoplevelse, som Esbjerg Energy-profilen Oliver Kjær havde håbet på. Sproglige barrierer og en ensom tilværelse uden for hallen gjorde opholdet i Lappeenranta til en tung mental udfordring, hvor han hurtigt kom til at stå isoleret fra truppen.
Spillet på isen var tiltænkt at udvikle ham, men kulturforskellene og sprogkløften ramte hårdt i det daglige arbejde. Det fortæller i podcasten “Rundt om sporten i Esbjerg”.
“Alle taktikmøder bliver kørt på finsk, så du sidder bare og ser puckene blive rykket rundt på en tavle og gætter på, hvad han snakker om,” forklarer Kjær om hverdagen i Liiga-klubben, hvor holdkammeraterne heller ikke var trygge ved engelsk.
Uden for isen forstærkede den afsides beliggenhed nær den russiske grænse den sociale isolation, som kun blev brudt af samværet med holdets ene norske importspiller. Kontrasten til hans tidligere tid i nordamerikanske Alaska – hvor sammenholdet var tæt – var slående, og erkendelsen om, at eventyret ikke fungerede, voksede hurtigt:
“Jeg ville gerne tage det næste skridt og presse mig selv til at blive bedre. Ishockeymæssigt var Finland det rigtige sted, men som menneske var det nok det forkerte. Jeg fandt ud af, at jeg faktisk er et ret socialt menneske,” erkender Kjær.
Hjemkomsten til vante rammer i Esbjerg gav ham smilet og energien tilbage både på og uden for isen. For angriberen var det ikke et nederlag at trække stikket, men en nødvendig prioritering af trivslen, som i denne sæson har udmøntet sig i storspil for vestjyderne.
