Kristian Jensen straffes med fængsel i 20 dage - betinget
Der er netop blevet afsagt dom ved byretten i Hjørring i sagen mod Kristian Jensen fra Frederikshavn White Hawks.
Dommen lød på 20 dages betinget fængsel.
Frederikshavn White Hawks spilleren blev efter episoden mod Lucas Bjerre Rasmussen fra Odense Bulldogs, hvor Kristian Jensen slog Lucas Bjerre Rasmussen i hovedet mens denne lå på isen uden hjelm på, anmeldt af en fan til politiet, der efterfølgende valgte at rejse tiltale mod den 23-årige ishockeyspiller.
Sagen er betydlig i sin sag, idet den fremadrettet kan have betydning for efterfølgende voldelige episoder i sports-Danmark.
Kristian Jensen blev af Metal Ligaens Udvalg for Spillersikkerhed idømt karantæne indtil den 1. december, hvilket betød 17 spilledages karantæne.
Kristian Jensens advokat fortalte inden dommen til pressen, at spilleren ikke ville udtale sig efter domsafsigelse.