Legende overrasker "beer-team"
Et unavngivet hold stod overfor en vigtig kamp. De skulle i playoff møde de femdobbelte mestre, og de stod og manglede en målmand. Hvad gør man så? De slog op på Facebook at de var i nød, i håb om at en målmand meldte sig på banen. Man må sige at deres opslag gav gevinst. Nok også mere end de havde turde drømme om.
For mens de sad i omklædningsrummet og gjorde sig klar til kamp, trådte deres “emergency goalie” ind af døren. Det vidste sig såmænd bare at være ingen ringere end den canadiske NHL-legende, Roberto Luongo. Han havde set opslaget og tænkt, at det kunne da være meget sjovt lige at gøre comeback i en enkelt kamp.
Roberto Luongo stoppede sin karriere tilbage i 2019. Han vogtede målet i NHL i 1115 kampe, spredt udover 19 sæsoner. Han vandt aldrig Stanley Cup, men han vandt derimod verdensmesterskabet med Canada to gange, samt OL en gang, og i dag er han medlem af Hall Of Fame.
Om det var hans tilstedeværelse i målet der gjorde forskellen skal være usagt, men hans nye hold vandt i hvert fald kampe over de femdobbelte mestre med 4-2.
Uanset hvad, så er det simpelthen klasse, og viser bare igen den fantastiske mentalitet ishockeyspillere besidder.