Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Anders Skou

Lidt statistik før årets største kamp

Nattens kamp i NHL bliver historisk, uanset resultatet

Har man fri i morgen, eller tror man på at man godt kan komme op alligevel, så burde man næsten give det et skud. For nattens kamp i NHL bliver kæmpe stor. Det er uden tvivl sæsonens største kamp, og muligvis den største kamp i hele verden. En alt afgørende kamp 7, i kampen om Stanley Cup. Uanset hvad der sker, så bliver der skrevet historie. Vinder hjemmeholdet fra Florida, så vil det være deres første Stanley Cup nogensinde. Omvendt, vinder canadiske Edmonton Oilers, så vil det være blot anden gang i historien, og første gang i 82 år, at et hold vender 0-3 til 4-3 i en Stanley Cup finale. 

Hvem er favorit? Det fleste vil nok pege på Edmonton, da de kommer med momentum efter tre sejre i træk. Men når Florida åbnede med tre sejre i træk, og efterfølgende tabte tre. Så er momentum vel ikke større, end at Florida kan svare tilbage i nat. Har man set kampene vil man vide at de langt hen af vejen har været utrolig tætte. Personligt tror jeg at første mål bliver vanvittigt vigtigt. Ikke afgørende, men ekstremt vigtigt. Jeg anderkender gerne at Edmonton kommer med det mentale overskud. Men jeg tror ikke det er større, end at får Florida det første mål, så kan hele billedet tippe. Det bliver utrolig spændende.

Et hurtigt blik på lidt statistik, så åbnede Florida altså med at vinde med 3-0, 4-1 og 4-3. Men de tre efterfølgende kampe har Edmonton vundet med samlet 18-5, hvilket lige nu giver en samlet målscorer på 22-16 i canadisk favør, og altså +6.

Stuart Skinner i Edmontons mål står med en redningsprocent på 89,7, og her dermed overhalet han russiske kollega Sergei Bobrovsky, som ellers startede serien som lyn og torden. Han er nu faldet ned på 86,7 %.

Special Teams er utrolig vigtigt på dette tidspunkt af sæsonen, og det kunne sagtens blive afgørende. I finale-serien alene ligger Florida med en udnyttelsesprocent i PP på sølle 5,3 %, mens Edmonton ligger på 13 %.

Florida skal simpelthen blive bedre i PP i nattens kamp. Edmonton har på nuværende tidspunkt scoret flere mål mens Florida har været i PP, end de selv har. De har scoret to mål i undertal, mens Florida kun står noteret for et mål i PP.

Kigger vi så på hvordan det går med at dræbe modstandernes PP, så har Edmonton også overtaget. De er på 94,8 %, og har lige nu gang i en vanvittigt imponerende stime, hvor de kun har indkasseret et mål i deres seneste 47 boxplays. Det er uhørt. Florida ligger på 87 %.

Verdens måske største kampe spilles altså i nat, kl. 02.00 dansk tid, og kan ses på Viaplay.

Rigtig god fornøjelse   
 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER