Rødovre mighty Bulls var foran 0-1, 1-2 og 2-4, men tabte alligevel med 7-4 til rivalerne fra Rungsted Seier Capital.
Holdet har igennem en periode vist gode takter og i en større opsummering på klubbens hjemmeside fra cheftræner Magnus Sundquist sættes der ord på spillet og holdets udvikling. Han kommer også ind på den aktuelle kamp og så er der lige et rap over fingrene til kampens dommere.
– Vi beviste i går, at vi som hold er på rette vej, og har været det i længere tid. Som jeg tidligere har udtalt, så startede vi sæsonen med en stort set helt ny og meget ung trup og ved vi er i en genopbygningsfase, men jeg er imponeret over, hvordan hver enkelte spiller har taget de ting til sig, som vi arbejder med at få ind under huden på dem, og hvordan man skal agere på dette niveau. Der vil være altid være udsving med så ungt et hold, men disse udsving bliver løbende færre og færre.
– Fremgangen har været stor i løbet af sæsonen, og jeg ville som træner ønske at sæsonen startede på dette tidspunkt i stedet for i september. F.eks. var vi klart bedst i 5 mod 5 i går eftermiddags mod Rungsted, hvor det var små marginaler der afgjorde kampen, da vores Boxplay ikke kom op på vores normalt gode niveau, samtidig med at Rungsted har et par spillere, der simpelthen bare er gode i Powerplay og har vist dette igennem et par sæsoner.
– Før 3. periode havde jeg på fornemmelsen, at vi kunne holde os fra udvisninger og dermed vinde kampen. Men efter en uheldig / unødvendig udvisning i starten af 3. periode med en ”puck out”, fik Rungsted den start de ønskede. Vi fortsatte med at spille rigtig godt i kampen 5 mod 5, men en udvisning yderligere betød, at Rungsted mere eller mindre afgjorde kampen, igen i powerplay.
– Vi gav det en chance ved at trække målmanden tidligt, så vi fik muligheden for at spiller 6 mod 4 i de sidste 5 minutter, i håbet om at score de nødvendige 2 mål, men det gik ikke denne gang. Det at skulle tage målmanden ud er en hårfin balance, hvis du scorer er det glimrende, hvis du ikke scorer og modstanderen scorer, så er det en forkert beslutning.
Set i bagklogskabens lys var det en forkert beslutning i denne omgang, men jeg ville også have fortrudt her dagen efter, hvis jeg ikke havde givet det en chance, nu hvor muligheden bød sig.
– Selvom vi i store træk spiller en flot kamp, så er det bestemt ikke nemt at vinde en kamp, når vi får 5 udvisninger i træk, før vi overhovedet selv får muligheden for at spiller Powerplay. 10 minutter at meget svært mod alle hold, men især mod hold med flere stærke Powerplay spillere.
– Det er tydeligt i ligaen, at man som hold i bunden af tabellen straffes hårdt for forseelser, som andre hold fritages for. Det så vi igen i går, hvor hårfine kendelser bestemt ikke gik vores vej. Vi kan herfra kun arbejde videre og fokusere på de ting vi kan påvirke.
– Vi er kun lige halvvejs i sæsonen og der er mange point at spille om endnu alene her i december. Der er blandt trænerteamet og spillertruppen en stor tro på tingene, så vi fortsætter den positive udvikling og håber, at vores fantastiske fans vil støtte endnu mere op om holdet i de vigtige og afgørende kampe.






























