Mathias From fortsætter bare
Da den østrigske liga, som officielt hedder Win2Day Hockey League, afviklede første runde, d. 20. september, stemplede danske Mathias From ind med stil. Han scorede to mål i løbet af kampen, og sikrede efterfølgende hans nye klub, Klagenfurt sejren på straffeslag.
I runden efter var han så på pletten igen. Her scorede han til 3-2, syv minutter inde i tredje periode. Klagenfurt tabte dog 4-3 efter overtid. I denne kamp scorede Jesper Aabo Jensen for øvrigt også for Klagenfurt.
To dage efter sejrede Klagenfurt så igen. Denne gang med 5-0 over Black Wings Linz, og minsandten om Mathias From ikke var på pletten igen. Han scorede til både 3-0 og 4-0 i løbet af tredje periode.
I går aftes kunne han dog ikke stille noget op, da han og holdkammeraterne tabte med 4-0 til Fehervar AV19.
Men seks point, alle i form af mål, på fire kampe. Er vel heller ikke helt skidt?
Holdets næste kamp er i morgen kl. 17.30, hvor de får besøg af Villach.