Odense måtte hjemme se sig slået af af Aalborg Pirates. Det var ellers fynboerne der havde vundet de to seneste indbyrdes opgør. Vi har fået en kommentar fra Mathias Mølgaard.
Hvordan oplevede du kampen mod Aalborg?
Jeg synes, ikke vi får den start som vi skal have mod et hold som Aalborg. Aalborg får en god start og scorer på deres første to powerplays. Jeg synes, at vi får arbejdet os ind i kampen, og kommer bedre med. Anden periode er meget lige med lidt chancer i begge ender. 3 periode bliver vi igen ramt af udvisninger, som gør at vi ikke kan sætte det pres der skal til for, at komme tilbage i kampen.
Hvis 1 er lavest og 10 er højest hvad vil du så give jeres indsats i dag og hvorfor?
Jeg vil give os 6. Vi spiller godt mod dem i 5 mod 5, kampen bliver afgjort på special teams, og der må vi bare erkende Aalborg var bedre end os. Vi skal se video på kampen, så vi kan få rettet op på de fejl vi laver.






























