Matias Lassen tilbage i Allsvenskan
Efter 10 kampe for Malmö Redhawks er Matias Lassen nu tilbage i Allsvenskan.
[caption id="attachment_77742" align="alignright" width="198"]

Siden den 4. oktober har den 22-årige danske back Matias Lassen været udlånt fra IK Pantern i Allsvenskan til Malmö Redhawks i den bedste svenske liga SHL. Lånet varede kun en måned, og dermed har Matias Lassen spillet sin sidste kamp for Malmö Redhawks - i hvert fald for denne gang.
Matias Lassen nåede i alt at spille 10 kampe for Malmö og lavede endda også et enkelt mål og to assists i sin tid i klubben. Malmö har tilsyneladende været tilfreds med den danske backs indsats. I hvert fald skriver den altid velinformerede svenske ekspert Johan Svensson, at det bestemt ikke kan udelukkes, at Matias Lassen vender tilbage til Malmö senere på sæsonen.
Indtil videre vil Matias Lassen dog være at finde hos IK Pantern igen. Inden han blev udlejet til Malmö nåede han at spille fem kampe, hvor han lavede to mål og tre assists.
Matias Lassen återvänder till Pantern. Däremot kallar Malmö inte tillbaka Linus Cronholm, utan han fortsätter där. Lassen kan återvända senare. Torp och Albin Johansson fortsätter över CHL-matchen på tisdag, sedan nytt beslut.
— Johan Svensson (@MrMadhawk) 3. november 2018