Metal Ligaen: Kan det betale sig at trække målmanden?
I Metal Ligaens grundspil for sæsonen 24/25 blev målmanden erstattet af en markspiller 67 gange indenfor kampen sidste ti minutter.
Til denne oversigt er der kigget grundigt på ligaens Live/Summary sektion på SportsAdmin, som er det tidstagerne bruger undervejs i kampen til livescore. Derefter er der kigget video på samtlige 67 sekvenser hvor målmanden har forladt sit mål.
Vi har også kigget på det er en fordel at starte i straffeslagskonkurrencen, det kan du blive blevet klogere på, lige her.
I langt de fleste tilfælde, så bliver der scoret i 5 mod 6 spillet (nogle gange 4-6, 5-5, osv. i tilfælde af udvisning samtidig med.). Det skete faktisk kun i 14 kampe, at holdet der havde trukket målmanden scorede.
I en Metal Liga kamp blev der scoret i begge ender, da det ene mål var tomt. Det var i kampen mellem Herlev Eagles og Rungsted Seier Capital d. 13. december 2024, hvor Herlev trak målmanden i et sidste forsøg. Stillingen var 1-4, men en scoring af Axel Lindström gav et sidste håb for hjemmeholdet, men 50 sekunder senere sendte Theo Keilin pucken ned i det tomme bur til slutresultatet 2-5.
Dét er også derfor, at oversigten nedenfor viser 68 mål for, mod eller ingen mål.
| Hold | Trukket | Mål for | Mål imod | Ingen mål |
| Herning | 8 | 2 | 3 | 3 |
| Frederikshavn | 6 | 1 | 3 | 2 |
| Esbjerg | 4 | 1 | 1 | 2 |
| Odense | 11 | 2 | 3 | 6 |
| Rødovre | 4 | 1 | 2 | 1 |
| Herlev | 11 | 4 | 4 | 4 |
| Aalborg | 12 | 1 | 4 | 7 |
| SønderjyskE | 7 | 1 | 4 | 2 |
| Rungsted | 4 | 1 | 2 | 1 |
I ni tilfælde har det at trække målmanden resulteret i minimum ét point. To gange har det endda resulteret i to point.
Herning Blue Fox - Odense Bulldogs, 13. september 2024;
Morten Poulsen udlignede til 3-3 med 29 sekunder igen. Mathias Bau afgjorde i straffeslagskonkurrencen til 4-3.
Det gav to point at trække målmanden.
Rungsted Seier Capital - Frederikshavn White Hawks, 18. oktober 2024;
Rasmus Andersson & Andrew Peski scorede begge med målmanden ude, og fremtvang overtid og straffeslagskonkurrence. Her trak White Hawks dog længste strå, da Alexander Lunsjö afgjorde til Vendelboernes fordel.
Det gav et point at trække målmanden.
Frederikshavn White Hawks - Esbjerg Energy, 22. oktober 2024;
Philip Larsen udlignede til 3-3 og kampen skulle helt ud til straffeslagskonkurrencen, hvor det igen var Vendelboerne der tog ekstra pointet. Jesper Thörnberg sørgede for det.
Det gav et point at trække målmanden.
Odense Bulldogs - Esbjerg Energy, 15. november 2024;
Brandon Estes udlignede til 3-3. 46 sekunder inde i overtiden slog Oliver Kjær til og sikrede ekstra pointet.
Det gav et point at trække målmanden.
SønderjyskE - Aalborg Pirates, 27. november 2024;
Oliver Kiljunen udlignede til 2-2 med ti sekunder igen af ordinærspilletid, og Troy Lajeunesse afgjorde kampen til Aalborgs fordel lidt over to minutter inde i overtiden.
Det gav to point at trække målmanden.
Aalborg Pirates - Frederikshavn White Hawks, 28. december 2024;
Alexander Lunsjö fik reduceret til 3-3 med under to minutter igen af tredje periode. I overtiden sikrede Troy Lajeunesse dog sejren til Aalborg.
Det gav et point at trække målmanden.
Odense Bulldogs - Rødovre Mighty Bulls, 7. januar 2025;
14 kampe uden point for Rødovre. Det blev der lavet om på, da Malte Setkov med fire sekunder igen, bragte balance i regnskabet til 6-6! Der gik dog ikke mere end 19 sekunder i overtid, før Joakim Thelin gjorde det til 7-6. Men pointet, det kan man ikke tage fra Rødovre.
Det gav et point at trække målmanden.
Herlev Eagles - Esbjerg Energy, 17. januar 2025;
Axel Lindström udlignede til 3-3 med lidt under 3.5 minut tilbage af tredje periode. Kampen skulle helt ud til straffeslagskonkurrencen, hvor det var Grayson Downing der trak længste strå for Esbjerg.
Det gav et point at trække målmanden.
Herning Blue Fox - SønderjyskE, 31. januar 2025;
Endnu engang var det Morten Poulsen der udlignede for Herning. Denne gang gik kampen også i straffeslagskonkurrence, men her var Cam Brown bedst og sikrede sejren til Sønderjyderne.
Det gav et point at trække målmanden.
Skriv endelig til os via Messenger på Facebook, eller send en mail til mail@hockeymagasinet.dk, hvis du har ideer eller ønsker til andet vi skal tage et kig på.
