Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Julie Beukel

NHL-klub fyrer cheftræner efter dårlige resultater

San Jose Sharks er midt i en genopbygningen, hvor de forsøger at revitalisere organisationen efter flere hårde sæsoner. Genopbygningen har dog kostet på resultaterne. 

Sidste sæson missede holdet slutspillet med kun 60 point i grundspillet, og i år har resultaterne været endnu dårligere. Klubben var nemlig det dårligste hold i NHL med blot 47 point i grundspillet. Derudover havde de også en målforskel på -146, den værste for et NHL-hold i 30 år. 

Selvom klubben så en plads i slutspillet som værende tæt på usandsynlig, var dette års resultater under forventninger. Derfor har klubben også valgt at fyre cheftræner David Quinn. 

Quinn blev ansat af klubbens general manager Mike Grier forud for sæsonen 2022-23, og havde inden fyringen et år tilbage af sin kontrakt med Sharks. 

I sin tid som cheftræner for den californiske klub, formåede Quinn kun at tage 41 sejre i 164 kampe. 

Hvem der bliver valgt som klubbens kommende cheftræner vides ikke. 


 

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER