LIVE - Mest læste ishockeynyheder

Jakob Emil Kristensen

NHL: Senators stopper samarbejdet med GM efter skandale

Ottawa Senators har onsdag offentliggjort, at man er blevet enige med klubbens, nu tidligere, general manager, Pierre Dorion, om at stoppe samarbejdet.

Afskedigelsen af Dorion kommer i kølvandet på, at Senators onsdag fik tildelt en straf pga. manglende kommunikation i en spillerhandel, som betyder, at klubben mister et førsterundesvalg i en af de næste tre kommende drafts.

Ifølge klubbens ejer, Michael Andlauer, som blot har ejet klubben i lidt over en måned, var det dog ikke udelukkende sagen ovenfor der lå til grund for beslutningen.

Blandt andet skulle problemerne med at få forlænget kontrakten med 22-årige Shane Pinto også have indvirket på beslutningen om at stoppe samarbejdet.

"Der er blevet taget mange beslutninger, som kunne være blevet undgået," fortæller Andlauer ifølge The Athletic.

Dorion har været GM i ottawa siden 2016. Indtil en fast erstatning bliver fundet kommer klubbens "president of hockey operations," Steve Staios, til at fungere som GM.

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder