Sæsonstarten i NHL har budt på store udfordringer for Aatu Räty, og nu tager Vancouver Canucks konsekvensen. Den canadiske klub har placeret den 23-årige finske center på waiverlisten. Det rapporterer Sportsnets velinformerede insider Elliotte Friedman.
Dermed har samtlige øvrige 31 NHL-klubber det næste døgn mulighed for at samle finnen op kvit og frit, inden Canucks eventuelt kan sende ham ned til farmerholdet Abbotsford Canucks i AHL.
Räty har haft mere end svært ved at bide sig fast i trænerstabens planer i årets grundspil. Han har ganske vist scoret et enkelt mål i sine fire optrædener, men har samtidig måttet overvære tre af sæsonens første kampe fra tribunen som overskydende mand (“healthy scratch”) – senest i tirsdagens opgør mod netop sin tidligere klub, New York Islanders.
I den forgangne sæson var den fysisk stærke center en fast del af Canucks-truppen, hvor han noterede sig for fire scoringer og ti assists i 66 grundspilskampe.
Räty, som oprindeligt blev valgt i anden runde af NHL-draften, kom til Vancouver i januar 2023 som en del af den store byttehandel, der sendte holdets daværende anfører Bo Horvat til New York Islanders. I juni 2025 var han desuden med til at løfte Calder Cup-trofæet med farmerholdet Abbotsford Canucks.
Samtidig meddeleles det, at San Jose Sharks har placeret den 29-årige center Alex Barré-Boulet på waivers efter blot to optrædener i denne sæson.
VM 2026: Finland – USA i tal
Räty viste tidligere på året sin offensive kvalitet på den internationale scene. I Finlands store VM-sejr over USA kom han selv på måltavlen.
VM 2026: Canada – Finland i tal
Finland stod også over for Canada i et stort VM-opgør med Räty i truppen. Kampen udviklede sig helt anderledes, end canadierne havde håbet.
Borgmester håber NHL-hold misser slutspillet
Det er ikke kun spillertruppen, der skaber opsigt omkring Vancouver. Byens egen borgmester kom tidligere med et bemærkelsesværdigt ønske om Canucks’ sportslige skæbne.





























