Live – Mest læste ishockeynyheder

Patrick Andersen

Ung NHL-stjerne i problemer – kan miste kørekortet

Montréal Canadiens-kometen Ivan Demidov risikerer at få inddraget kørekortet frem til januar efter to grove fartbøder, som klubben nu forsøger at få omstødt i retten.

Den russiske offensivprofil Ivan Demidov er lynhurtig på skøjterne for Montréal Canadiens, men farten uden for isen har nu bragt den 20-årige forward i alvorlige problemer med færdselsmyndighederne. Ifølge Journal de Montréal risikerer stjernespilleren at få frakendt førerretten efter to grove fartovertrædelser inden for kort tid.

Første forseelse fandt sted under OL-pausen i februar, hvor Demidov blev målt til 145 km/t på en motorvej uden for Montréal. I sommers blev han blitzet på ny, da han kørte 111 km/t i en 70-zone.

Da den unge russer har et såkaldt prøvekørekort, må han maksimalt samle fire strafpoint i registret, før kortet ryger. De to fartbøder udløser tilsammen seks klip, og Demidov har modtaget besked fra transportmyndighederne i Quebec om, at kørekortet frakendes frem til januar.

Sagen har dog taget en juridisk drejning i retten i Montréal, hvor Demidovs advokat forsøger at få en dommer til at annullere betalingen af sommerens fartbøde. Da bøden automatisk blev betalt, blev det retsligt tolket som en tilståelse. Demidov afviser at have kørt så stærkt som påstået, og det har vist sig, at det var Canadiens’ sikkerhedsansvarlige, Mitch Janhevich, der betalte bøden som en “administrativ formalitet”.

Den unge stjerne sidder i øjeblikket ude med en underkropsskade efter to point i sæsonens to første opgør. I forrige sæson var Demidov den mest scorende rookie i NHL med 62 point (19 mål og 43 assists) i 82 kampe, hvilket indbragte ham en andenplads i afstemningen om Calder Trophy. Den succes vekslede han i sommers til en gigantisk otteårig kontraktforlængelse med Canadiens til en værdi af over 700 millioner kroner.

Fem NHL-klubber jagtede samme profil – Montreal forsøgte opsigtsvækkende løsning
Canadiens forsøgte tidligere at gennemføre en handel, der krævede en usædvanlig konstruktion med flere klubber. Montreal var langt fra alene om at jagte spilleren.

“Canes” knuser Canadiens – Ehlers og Andersen klar til finalen
Montreal fik en brutal afslutning på et stort slutspilsopgør mod Carolina. To danske profiler var med til at sende Canadiens ud på en aften, hvor forskellen blev enorm.

Vandt Stanley Cup med Ehlers og Frederik Andersen – nu raser fansene
En tidligere Montreal-profil endte senere som Stanley Cup-vinder, men triumfen blev fulgt af en usædvanlig debat. Fansene hæftede sig især ved én detalje omkring hans mesterskab.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder