Live – Mest læste ishockeynyheder

Lars Jensen

Nick Olesen fortsætter den stærke start – scorede igen i Tjekkiet

Nick Olesen fortsætter den gode start på sæsonen i den bedste tjekkiske række.

Torsdag aften kom den danske landsholdsforward igen på måltavlen, da Banes Motor České Budějovice hentede en flot 2-0-sejr på udebane over Mountfield HK.

Olesens scoring faldt efter 4.32 af anden periode.

Med Matěj Toman og Roman Vráblík som oplæggere sendte den 30-årige dansker pucken i nettet til 2-0.

Det skulle samtidig vise sig at blive kampens sidste scoring.

Mountfield formåede aldrig at få hul på gæsterne, og dermed kunne Olesen og České Budějovice rejse hjem med alle tre point efter sæsonens anden kamp.

Olesen er i gang med sin tredje sæson i Tjekkiet. Den tidligere Frederikshavn-spiller kom til České Budějovice i sommeren 2024 efter flere sæsoner i svensk ishockey.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder