Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Julie Beukel

Er Nikolaj Ehlers på vej væk fra Winnipeg Jets?


Årets NHL draft nærmer sig, og Winnipeg Jets er klar til at foretage betydelige ændringer i deres trup denne sommer. Her er den danske landsholdsspiller, Nikolaj Ehlers, i rampelyset, når det kommer til snakken om et trade. 

På trods af danskerens præstationer denne sæson, hvor det blev til 25 mål og 38 assists i 87 kampe, skulle hans skadeshistorik og langsigtede overkommelighed få klubben til at kigge på muligheden for at trade danskeren. 

Ifølge The Athletics' Murat Ates, skulle danskeren højest sandsynligt blive traded i den nærmeste fremtid, og det kunne endda ske omkring den 28. til 29. juni, hvor årets draft finder sted. Grunden til, at et eventuelt trade skulle ske der skyldes, at klubben derved får frigjort cap plads.

En eventuel trade kan dog blive mere kompliceret end som så, da Ehlers i sin kontrakt har en no-trade klausul til 10 af de andre NHL-klubber. Men Jets skulle dog være fast besluttet på at overkomme kompleksiteterne, hvis et trade skulle finde sted. 

Ehlers har i løbet af sin NHL-karriere kun spillet for Winnipeg Jets, hvor det er blevet til mere end 200 mål og 250 assists i over 600 kampe.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER