På skadesfronten ser det rigtig sløjt ud for Toronto Maple Leafs i øjeblikket, og nu er der nye problemer. En vigtig back kan være ude i længere tid.
I Toronto Maple Leafs har man store forhåbninger til denne sæson, men klubben kæmper en del på skadesfronten i øjeblikket. Blandt andet har man storprofilen Morgan Rielly ude, mens Jake MUzzin kan være færdig for sæsonen.
Oveni det har man yderligere en række skader, og nu kommer endnu en til. Under 4-0 sejren over Dallas i NHL kom backen Victor Mete nemlig til skade.
Han måtte udgå i første periode, og kort efter blev det meddelt fra klubben, at han ikke ville komme i aktion igen i kampen. Nu skal undersøgelser så vise, hvor slemt det står til.





























