Live – Mest læste ishockeynyheder

Patrick Andersen

Over 500 Metal Liga-kampe – nu gør profilen comeback

Sebastian Bergholt vender tilbage til Rødovre Mighty Bulls efter en pause fra ishockeyen. Den rutinerede Metal Liga-profil har mere end 540 kampe og 180 point på sit CV.

Rødovre Mighty Bulls har hentet en markant Metal Liga-profil tilbage til klubben.

Sebastian Bergholt vender tilbage til Holger Danske Arena efter en pause fra ishockeyen. Den 33-årige spiller kommer med mere end 540 kampe og 180 point i Metal Ligaen.

Rødovre oplyser, at Bergholts motivation for igen at spille i den røde trøje var tydelig allerede fra den første samtale. Klubben forventer samtidig, at hans erfaring og lederskab får stor betydning for den unge trup.

“Sebastian er en tidligere Rødovre-spiller, og vi er meget glade for at byde ham velkommen tilbage til klubben. Han kommer med stor erfaring efter mange sæsoner i Metal Ligaen, og hans rutine og personlighed bliver en vigtig del af både omklædningsrummet og holdet på isen,” siger cheftræner Ville Hämäläinen.

Bergholt selv glæder sig over comebacket.

“Jeg er utrolig glad for at have fået muligheden for at snøre skøjterne igen og vende tilbage til Rødovre Mighty Bulls. Det føles helt rigtigt at vende tilbage til en klub, som betyder meget for mig,” siger Sebastian Bergholt.

Live – Mest læste fodboldnyheder

Live – Mest læste håndboldnyheder