Patrick Madsen - "Jeg stresser ikke"
Efter seneste sæson meddelte backen Patrick Madsen, at han ønskede at prøve noget nyt. Efter 640 kampe i den bedste danske ishockey række, og med 31 år på dåbsattesten, var tiden kommet til at prøve sig af i udlandet. Siden nyheden kom ud har der været stille omkring hovedpersonen. Men nu har han taget sig tiden til en lille snak med Hockeymagasinet.
Har du fundet dig en ny klub?
Nej, ikke endnu. Men jeg er i dialog med en. Efter lidt tids stilhed er den dialog nu blevet genoptaget. Så jeg håber der snart kommer en afklaring.
Har du gjort dig nogle tanker og land og liga?
Både min kæreste og mig selv er meget åbne, og har ikke sat alt for mange krav. Selvfølgelig skal ishockeyen have et hvis niveau, men jeg vil ikke have noget i mod at gå lidt ned i niveau, hvis klubben kan tilbyde en god pakke, og det samtidig ville kunne kaste nogle gode oplevelser af sig.
Hvilke ligaer har ud været i kontakt med?
Der har været interesse fra Ligue Magnus (Frankrig), Alps Hockey League og Win2Day (Placeret centralt i Europa, med hold fra Østrig, Kroatien, Slovenien, Italien og Ungarn. Men vi er også åbne overfor DEL2 (Tyskland), Oberliga Syd(Tyskland), Elite Ice Hockey League (UK) mfl.
Hvad er vigtigst for dig i valg af klub?
Det handler om den samlede pakke. Niveau, lokation, oplevelser, løn, og så vil jeg selvfølgelig gerne til en klub som kan spille med om mesterskabet.
Hvornår tror du der kommer en afklaring?
Det kan komme i næste uge, eller til august. Jeg ved det ikke. Jeg håber naturligvis på en hurtig afklaring så kan få styr på fremtiden. Men det skal være det rigtige, så jeg stresser ikke. Vi skal nok nå det.
Vi siger tak til Patrick for at tage sig tiden til en lille snak, og ønsker ham god vind fremover.