LIVE - Mest læste ishockeynyheder

Jakob Emil Kristensen

Rekordkontrakt sikrer at stjernespiller bliver hos Maple Leafs

Den svenske stjerne, William Nylander, har skrevet under på den største kontrakt i klubbens historie.

Der har hele sæsonen været snak om hvorvidt William Nylander og Toronto Maple Leafs kunne blive enige om en kontraktforlængelse. Den er nu endelig på plads, og det ser ikke ud som om den svenske stjerne kommer til at gå sulten i seng, til trods for de dyre priser i canadas største by.

Otte år og en årsløn på 11,5 millioner dollars lyder kontrakten på. I alt har kontrakten altså en værdi på 92 millioner dollars, hvilket er den største kontrakt storklubben nogensinde har givet en spiller.

Toronto holder dermed på deres interne topscorer, og for Nylander selv betyder det, at han kan blive i en by, som han har lært at kalde sit hjem. 

"Toronto er blevet hjem for mig. Det er det længste jeg har brugt det et sted  hele mit liv," fortæller svenskeren til NHL's hjemmeside.

Til trods for at han er vokset op i Sverige, er Nylander født i Calgary, da hans far, Michael, spillede for Flames i 90'erne. Den nye kontrakt løber fra næste sæson. 

Forlængelsen betyder også, at Leafs fra næste sæson vil bruge over halvdelen af lønloftet på fire spillere, da Auston Matthews, Mitch Marner og John Tavares alle også tjener over 10 millioner dollars. 

LIVE - Mest læste Fodboldnyheder

LIVE - Mest læste Håndboldnyheder