Det læser de besøgende på HOCKEYMAGASINET lige nu

Mark J

Schweiz: Kvartfinaleprognose

Her tager vi et kig på de forskellige kvartfinaler, og giver et (forsigtigt) bud på vinderne.

ZSC Lions v. Biel
Vores bud: ZSC

Denne kvartfinale skal falde ud til ZSC's fordel – hvis den ikke gør, vil det være et astronomisk fejlslag af klubben. Ikke fordi Biel er dårlige, de kom jo trods alt til finalen sidste år, og man må absolut ikke undervurdere dem – og det bliver ikke nogen nem serie for ZSC.

Men hvis de store økonomiske investeringer, og de sportslige præstationer i grundspillet, ikke rækker til mere end en kvartfinale, så er diskrepansen mellem de sidste seks måneder og play-offs simpelthen for stor.

ZSC har i den grad sørget for, at alle stjerner, planeter, måner og andet “godt fra rummet”, er lined op til, at det er i år at National League-pokalen skal retur til Zürich.

Zug v. Bern
Vores bud: Bern

Denne er rigtig svær. I en almindelig sæson, ville vi sætte pengene på Zug, uden alt for meget diskussion og “hmmmm..”.

Men Zug sluttede grundspillet midt i en grim krise, og det er virkelig svært at sige, om en lille pause og dét at træde ind i play-off modus rækker til at vende holdånden. For at perspektivere, så tabte centralschweizerne 9 ud af de sidste 10 kampe – og vi taler altså om et hold er inden krisen lå nr. 3, og har vundet to af de sidste tre mesterskaber.

Zug har en uhyggelig evne til at kæmpe sig tilbage når tingene ser sortest ud. I finalen 21/22 kom Zug tilbage fra 3:0 og vandt mesterskabet. I forrige sæson var det gået forfærdeligt det meste af grundspillet, men de etablerede en overdimensioneret slutspurt og kæmpede sig tilbage i toppen.

Historikken og hvordan man normalt kender Zug siger, at man skal satse på et comeback. Men det er simpelthen for svært med den afslutning de leverede på grundspillet, og derfor vurderer vi en marginal fordel til Bern.

Fribourg v. Lugano
Vores bud: Fribourg

Fribourg har leveret mere konsistente resultater i løbet af grundspillet end Lugano, men er traditionelt ikke et specielt stærkt play-off hold. Siden 2016/2017 er Fribourg kun én gang kommet forbi kvartfinalen. De har mødt Lugano to gange i denne periode (en gang i play-in, en gang i play-off), og begge gange har Lugano sendt Fribourg på sommerferie.

Men set bort fra at nå finalen i 2018 kan det samme siges om Lugano: De er bare ikke specielt intimiderende i play-offs, sammenlignet med andre hold.

Så måske er vi ude i en “hvem er mindst dårlig i play-off?” – og det tror vi faktisk bliver Fribourg i denne omgang. Fribourg har som fortalt været meget konsistente, og har flere profiler der ikke lader sig påvirke af intensitet og nervøsitet, men faktisk ‘thriver’ i det, herunder Chris DiDomenico.

Luganos præstationer i grundspillet, samt i play-in mod Ambrì-Piotta var, trods positive slutresultater, mildelst talt svingende, og ikke noget man kan bygge en succesfuld play-out på.

Lausanne v. Davos
Vores bud: Davos

Davos er et vaskeægte play-off hold; virkelig dygtige i disciplinen. Lausanne er et vaskeægte “lige ved og næsten”-hold.

Det er på papiret Davos der skal tage denne serie, selvom Lausanne havde et mere overbevisende grundspil.

Det bliver ingen ‘walk in the park’ for Davos, og det slet ikke givet på forhånd, at de vinder. Men hvis Davos kan orkestrere sit sædvanlige play-off modus, så skal Lausanne hive noget helt særligt ud af ærmet, for at komme rundt om Grisons-mandskabet.

Kampdage

Serierne ZSC v. Biel og Fribourg v. Lugano starter lørdag, mens de andre to starter søndag.

Der er kamp hver anden dag, i de første fire opgør. Kampene starter kl. 20:00.

Det er traditionelt bedst-ud-af-syv format.

MEST LÆSTE - SPORTSNYHEDER

SENESTE SPORTSNYHEDER