Ny SønderjyskE forward: Vigtigt for mig at komme til et hold med ambitioner og chancer for at vinde
– Mit valg faldt på SønderjyskE, fordi jeg kun har hørt gode ting om klubben fra de folk, jeg har talt med. Det er vigtigt for mig at komme til et hold med ambitioner og chancer for at vinde. Derfor syntes jeg, at SønderjyskE var det bedste alternativ for mig udtaler Wiklund til SønderjyskEs hjemmeside.
Den svenske forward havde i forvejen et kendskab til SønderjyskE
– Jeg har fulgt SønderjyskE de sidste år, da jeg har spillet sammen med bl.a. Patrick Galbraith og Oskar Drugge.
Jeg har talt meget med Drugge, inden valget faldt på SønderjyskE. Jeg har også spillet med Mattias Pettersson og Joseph Jonsson – Det bliver sjovt at blive holdkammerater med dem igen!
Som spiller beskriver svenskeren sig selv således:
– Som spiller lægger jeg stor stolthed i det hårde arbejde over hele banen. Mine styrker som spiller er min fart og mit skud
– Jeg ser virkeligt frem til at starte en ny sæson og møde alle holdkammeraterne og ikke mindst alle fansene, som jeg har hørt så meget godt om! Vi ses i august slutter Alexander Wiklund af til klubbens hjemmeside.