Status på Nikolaj Ehlers: Så lang tid er han ude endnu
Den 29. november led Jets ikke kun et nederlag på 4-3 til Vegas Golden Knights - men også tabet af den danske forward Nikolaj Ehlers, der måtte forlade isen i 2. periode og ikke vendte tilbage.
Skaden viste sig hurtigt at være en alvorlig hæmsko for holdet. Siden er der dog klar fremgang at spore. Ikke mindst i kraft af nattens 8-1-sejr over Boston Bruins.
“Vi kom hjem, og han blev undersøgt af vores læger. Det er en skade i underkroppen. Lidt værre end først antaget, men vi vil overvåge det dagligt. Forhåbentlig er han tilbage om en uge til ti dage – måske hurtigere,” udtalte Scott Arniel dengang - træner for Winnipeg Jets.
Efter nederlaget til Blue Jackets, som markerede Ehlers’ femte kamp på sidelinjen, blev Arniel igen spurgt om en opdatering. Han svarede:
“Der er en chance for, at han kan begynde at skøjte i denne uge. Vi må se. Vi træner ikke i morgen, men der er en god mulighed for, at han kan være på isen senere på ugen.”
Holdet og fansene håber på, at Ehlers snart kan vende tilbage og genoplive Jets’ offensive spil. Indtil da må Jets kæmpe videre uden en af deres mest kreative spillere.
Summa summarum:
Skaden til Nikolaj Ehlers bliver vurderet dag for dag.
Man kan håbe på dansk deltagelse i Winnipeg Jets' kamp mod Vegas Golden Knights 13/12. Men det er sandsynligvis en kende for tidligt.